RIO MARE tun

Rio Mare tun

Efter at have boet i Lugano, Schweiz, i et halvt år og have smovset lækker dåsetun fra Rio Mare, er der bare ingen dåsetun man kan købe Danmark der kan måle sig med den. Derfor er jeg über excited over, at Rio Mare nu kommer til Danmark!

Hvis du tænder for dit TV disse dage kan du se reklamer for Rio Mare, og for nyligt var der tilbud på det i Føtex – men vist kun som partivare.

Jeg har lige været et smut i Lugano en uges tid, og importerede i denne forbindelse et par stykker, men de er jo desværre hurtigt spist!

Det der er det specielle ved tunen er, at tunen er så lækker saftig og nærmest smager frisk – den har en helt anden smag end dem man kan købe i Netto og andre sueprmarkeder. Den gode smag af olivenolie og letsaltet tun er et sjældent syn herhjemme, hvor tunen normalt enten ligger i vand eller en olie af dårlig kvalitet. Der er bare så meget mere smag i dette produkt end de danske tun på dåse, og efter smagen at dømme må også være mere næring i.

Her er et par billeder fra dagens Rio Mare frokost 🙂

Rio Mare i al sin enkelthed.
Rio Mare

Rio Mare tun til frokost

Rugbrød med Rio Mare tun, tomater, forårsløg, agurk og gulerod.
tun, forårsløg, tomat på rugbrød

Frokost med tun, forårsløg, tomater, persille, tomat og gulerod

Det virker måske fjollet af gå op i en dåse med tun, men den ER virkelig god! – Og som man nok kan se på billederne er den slet ikke tør, men rigtig saftig – man behøver hverken lave den om til tunmousse eller blande den med særlig mange ting, i virkeligheden kan den spises alene, hvis man lyster!

Jeg ved desværre ikke hvor man kan få fingrene i dette lækre produkt i Danmark.

… Ved du!?