Karrysuppe med kylling

Karrysuppe med kylling

Skøn sødlig karrysuppe med masser af smag til de kolde vinteraftener er lige hvad vi har brug for. Opskriften fandt jeg i et gammelt blad, og jeg er så glad for at jeg besluttede mig for at lave den. Denne suppe er med kylling, men kan også laves i en vegetar-udgave med samme gode fyldige smag. Suppen er ikke stærk, men har masser af kraft. Jeg er rigtig glad for at lave thai-supper med karrypasta og kokosmælk, men kokosmælken indeholder en del kalorier, og jeg fandt ud af at denne suppe er et super godt alternativ med færre kalorier. Hvis du kan lide karry, så lover jeg dig at du vil blive vild med suppen!

Portionen er til 4 personer.

Det skal du bruge:

1 løg, finthakket
1 stort æble, revet
1 revet gulerod
2 fed hakket hvidløg
1 spsk. Karry
2 spsk. olie
8 dl. vand/hønsebouillon
1 kvist timian
2 kyllingebryster
1 lille porre, finthakket
1 dl. rosiner
0,5 dl. Pinjekerner eller smuttede mandler
1 spsk. hakket persille
(evt. 0,5-1 dl. madlavningsfløde, 18 % – dette har jeg undladt)

Sådan gør du:

Riv og snit alle grøntsagerne, men hold porerne for sig selv. Varm olien op i en stor gryde, og svits karryen med de første grøntsager. Kom bouillon og timian i og bring det i kog. Læg kyllingen i  og kog under låg ved svag varme i 20-30 minutter. Tag kødet op. Blend evt. suppen direkte i gryden, eller lad den være rustik. Kom fløde (hvis du bruger dette), porrer og rosiner i, kog det 3-5 minutter og smag til. Riv kyllingekødet i fine trevler med en gaffel, når det er kogt. Jeg blandede mandlerne med pinjekerner, stægte det hurtigt på panden med lidt salt, blandede det efterfølgende med persille. Man kan blande kødet i her og servere det til suppen, eller man kan koge blandingen med et øjeblik.

Du kan også bruge kyllingekødet i en salat og spise suppen uden kød, hvis du foretrækker dette.
Velbekomme!

//Bianca

Kalorieoversigt:

I alt indeholder denne portion ca. 1387 kcal, og dermed får man er portion på ca. 347 kcal hvis man er fire til at dele retten. Hvis man ikke kan undvære brød til suppen, men stadig vil have få kalorier, kan man evt. bytte pinjekerner, mandler og rosiner ud med brød. For endnu færre kalorier kan man undlade begge dele, men især rosinerne giver enormt meget smag. Og hvis man slet ikke tænker på kalorierne, men bare vil have at den smager godt, så kommer man det hele i plus fløde og spiser lidt brød til!

Advertisements

One thought on “Karrysuppe med kylling

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s