År 2012 i bloggens tegn

Kære dejlige mennesker,

så er jeg kommet ud på den anden side af specialeskrivningen og det betyder at jeg får mere tid til at blogge og lave mad, som jeg brænder så meget for! Så selvom vi er nået langt ind i året og jeg ikke har blogget meget, vil jeg alligevel tillade mig at kalde år 2012 for året i bloggens tegn. Jeg har nemlig endnu ikke haft en speciale-fri bloggerperiode, og den starter altså nu.
Jeg savner god mad, jeg saver at være kreativ og jeg savner jer!

Når nu det forhåbentlig snart bliver sommer vil jeg starte året med en sommersalat med jordbær – ikke en af de mest avancerede retter, men den smager virkelig dejligt og forfrisker ethvert måltid!

Sommersalat med jordbær

Det skal du bruge:

Friske rucola- og spinatblade
Søde jordbær
Pinjekerner
Parmesanost
0,5 dl olivenolie
0,3 dl balsamico
0,5 tsk sukker
lidt salt og peber
evt. lidt sød sennep
Sådan gør du:

Skyld bladene grundigt og kom dem op i en stor skål, skær jordbærrene, rist pinjekernerne på en pande til de er gyldne og lad dem køle lidt af, riv parmesanost til du synes det er nok og bland så alle ingredienserne i skålen. Dressingen laver jeg i en kop før jeg hælder den over salaten. Bland olivenolie, balsamico, salt, peber, sukker og lidt sennep og rør det godt sammen. Nu hældes dressingen over salaten, og efter salaten er blevet vendt et par gange er den klar til servering.

Personligt synes jeg denne salat passer godt til grillet fisk, men kan selvfølgelig kombineres med alverdens ting. Hvis man er til oksekød, så går det også rigtig fint sammen.

Derudover vil jeg måske sige at fetaost ville smage endnu bedre i forhold til parmesan, men det kan man prøve sig frem med.

Jeg glæder mig til at blogge!

Vi ses derude 🙂

//Bianca

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s