Dagens sunde morgen-smoothie!

Godmorgen!
Så er der morgensmoothie.

Det skal du bruge:
2 store spsk. fromage frais
mælk
1 banan
1 kiwi
blåbær
hindbær
jordbær
gojibær
0,5 tsk. akaciehonning
hørfrøolie el. olivenolie
0,5 tsk kanel

Sådan gør du:
Kom bær, banan, fromage frais, kanel, olie og kiwi i blenderen. Hæld lidt mælk i, så blenderen kan køre fint og blend det hele i lidt tid. Kom derefter mere mælk i, hvis du gerne vil have den lidt tyndere. Og kom evt. mere akaciehonning i, hvis den skal være sødere. Jeg kan godt lide min smoothie lidt tyk, så jeg kommer omkring 1-1,5 dl. mælk i. Når smoothien har en cremet konsistens og sød smag er den klar til servering!

bær og kanel

Fakta:
Hørfrøolie er en god kilde til omega3 fedtsyrer og olien indeholder vitamin E. Omega3 fedtsyrer kan være sværere at få gennem mad, end f.eks omega6, da færre fødevarer indeholder omega3. Derudover hjælper olien med opbygning af cellemembraner og hjerneceller. Olien indeholder flest flerumættede fedtsyrer (som er de gode fedtsyrer), og skal derfor anvendes kold og opbevares koldt og mørkt. Købt i den lokale helsebutik, men kan fås andre steder også.
Olivenolie forebygger nogle sygdomme og er godt for hukommelsen. Som nogle andre olier er den god for hud, hår og negle.
Gojibær er en god kilde til antioxidanter, som kan gavne kroppen på forskellige måder, så som at forebygge kræft og hjertekarsygdomme, og derudover kan de styrker immunforsvaret og sænke kolesteroltallet. Købt i den lokale helsebutik, men de begynder at blive mere og mere kendt.
Bananen gør smoothien sød og cremet, og stabiliserer dit blodsukker, så du ikke får lyst til søde sager. Bananen kan erstattes med mango eller avocado for samme cremede konsistens.
Jordbærrene og kiwien indeholder en masse c-vitaminer.
Blåbær er jo en af de berømte superfoods og er i top tre over en lang liste af frugter og grøntsager der skulle indeholde mange antioxidanter.
Fromage frais indeholder kun 0,2% fedt, der er mange proteiner i som mætter, og desuden er der få kalorier i sammenlignet med mange andre mælkeprodukter – næsten de samme fordele ved skyr, som man også sagtens kan bruge i en smoothie.
Acaciehonning er jo sukker, men det er en naturlig kilde til sukker. Desuden indeholder honningen enzymer, antioxidanter, vitaminer og mineraler, som gør den mere sund end almindelig sukker. Ud over at det gør smoothien dejlig sød, så føler man også (ligesom bananen), at man føler sin søde tand tilfredsstillet – selv ved et par dråber. Og hvis det gør, at man så holder sig fra et stykke kage senere på dagen, er det måske det værd 🙂
Kanel siges både at være sundt for nogle ting som f.eks. forbrændingen, men siges også at være dårligt for andre ting – det er svært at finde rundt i al den information. Jeg synes dog at det giver en super dejlig smag.

Selvom der er meget fructose i sådan en smoothie er det klart sundt tilbehør til din morgenmad eller som snack i stedet for kage. Nogle gange, som i dag, drikker jeg et kæmpe glas som morgenmad, og med fromage frais mætter den rigtig godt. Frugt er altid godt, men ikke i for store mængder. Husk, at de “6 om dagen” ikke er 6 stykker frugt om dagen, men 6 stykker frugt OG GRØNT, så varier altid din kost. Og det er slet ikke en skam at komme grøntsager i din smoothie – gulerødder, spinat, avocado og andre ting kan smage mindst lige så godt – og saftpresseren kan lave masser af gulerods- og rødbedejuice som kan kommes i smoothien som væske i stedet for mælk og juice! Det vil jeg vende tilbage til i et senere blogindlæg 🙂

Enjoy!

//Bianca

Reklamer

Detox mania

Første indlæg! Ny periode.

Jeg er lige startet på detox for et par uger siden. Så hvad mere relevant kan jeg finde på at skrive om end netop dette?

Der er mange forskellige former for kure, og snakken om sundhed er uendelig; WaightWatchers, Dr. Atkins, m.fl. og utallige udtalelser om hvad man skal undgå og hvad ikke. Der er så meget information omkring sundhed overalt idag, at vi snart ikke ved, hvad vi skal læne os op ad.
Derfor tog jeg en beslutning. Jeg ville prøve at gennemføre en detox! Idéen om at få renset min krop for affaldsstoffer og ting min krop bliver belastet af, synes jeg virker fornuftig – og at vægten måske bliver reguleret gør jo ikke noget. Der skal ske noget nyt!

Selv inden for detox er der flere forskellige måder at gøre det på; lige fra kun at drikke vand og spise citroner til at spise normalt og blot skære nogle bestemteting fra.

Den detox jeg har valgt er måske en af de mere overkommeligt og minder mest om sidstnævnte. Jeg har primært valgt at skære fedt, sukker, rødt kød, alkohol, koffein og meget glutenholdige produkter fra, så som ris, hvidt brød, kartofler og pasta. Dvs. jeg primært drikker vand og prøver at holde mig til grøntsager, fisk, kylling og fuldkornsprodukter – ting som har relativt få kalorier og samtidig giver mig langvarig energi og mæthedsfornemmelse.
Som supplement til dette tager jeg de kendte piller fra Biodrain, som skulle indeholde en række vitaminer og mineraler og samtidig have en udrensende effekt.

Virker det!?
Min erfaring ind til videre er, at jeg faktisk har meget mere held med at holde mig fra alle de ting jeg bør holde mig fra. Måske er det pillerne der gør, at jeg mentalt føler jeg ødelægger det hele hvis jeg spiser noget jeg ikke må. Ellers er jeg bare inde i en god periode. Det er virkelig dejligt at mærke.
De første to dage uden sukker havde jeg virkelig ondt i hovedet, men det gik overraskende hurtigt over. Og var desuden meget sulten i disse første to uger, da jeg jo primært lever af grøntsager. Men min mave har vænnet sig til det mindre indtag, så nu kan jeg sagtens føle mig mæt og tilfreds.
Så nu fortsætter jeg så godt jeg kan – må indrømme at jeg til tider virkelig får lyst til at spise noget sødt, og jeg har også gjort det et par gange, hvis jeg har haft en meget lang dag og ikke har overskud til at finde et alternativ. Men alt i alt spiserjeg rigtigt, og kan også mærke en forandring både i spejlet og på vægten. Herligt!


Opskrift på morgenmad:

2 dl skyr
1 dl frosne eller friske bær
En halv banan skåret i skiver
0,5 dl havregryn
1 lille spsk mandler
1 lille spsk rosiner

Sådan gør du:
Blend bærene og bland det med din skyr, så den syrlige smag bliver lidt mere afdæmpet. Hak mandlerne og rist dem på en tør pande sammen med havregrynene. Drys blandingen over din skyr, kom bananskiver på, og top af med rosiner.
Det mætter og er samtidig fyldt med smag!

Tip: Hvis du har brug for mere sødme er gojibær super søde og saftige, hvis de har ligget i blød natten over! De kan bruges i stedet for, eller i kombination med, rosinerne som topping.

Enjoy!

// Bianca