Morgenskålen

Fromage frais, hjemmelavet müsli og frugt

Til dig der savner et sundt, men lækkert alternativ til den græske yoghurt med 10% fedt – har du givet fromage frais en change?
Ja, jeg er stor fortaler for fromage frais, for det ér altså en god spise på mange måder. Jeg synes at sådan noget som skyr godt kan smage lidt for surt og fedtfattigt, så derfor bruger jeg fromage frais som stadig har den bløde, runde smag. Jeg bruger det til både smoothies, morgenmad, tunmousse, eller som creme oven på kage eller frugt, hvor man med fordel kan blande lidt vanille, kanel eller kardemomme i. Og så mætter det godt pga. det høje proteinindhold samtidig med et lavt indhold af fedt og kalorier.

Forleden lavede jeg min egen hjemme-ristede müsli som et alternativ til dem med E-numre i. Ingen tvivl om at der er nogle gode mærker i supermarkederne, og dem køber jeg også ind imellem. Men jeg synes det er dejligt at vide hvad der er i min mad, så hvis jeg kan komme afsted med det laver jeg det helst fra bunden.

De sidste par morgener har jeg lavet en morgenskål med fromage frais, hjemmelavet müsli, æblemos, banan og fersken.

Læs videre for at se hvordan müslien laves.

Til hjemmelavet müsli skal du bruge:
2 dl havregryn
0,5 dl solsikkekerner
1 dl hakkede mandler
1 spsk kanel
1 tsk vanillepulver (ikke vanillesukker)
Becel
Acaciehonning
Rosiner

Tænd kogepladen på max. Kom havregryn, solsikkekerner og mandler på en pande og hæld lidt becel på. Stil varmen et sted mellem middel og høj, alt efter hvilket komfur du har – bare sørg for at det ikke brænder på. Lad det riste i 5 min. Hæld honning, vanille og kanel på og prøv at få en karamelliserende effekt frem. Jeg prøvede mig frem med mere honning indtil jeg fik den ønskede effekt. Du kan også nøjes med at komme lidt i for sødmen uden at det karamelliserer, så sparer du naturligvis kalorier.
(Der kan sagtens kommes mere havregryn i denne müsli, hvis man synes. Dette var mit første forsøg på netop denne müsli, og næste gang jeg laver det vil jeg komme mere havregryn i, så det virker mere egnet til morgenmad, og ikke bare som en nødde/kerne-blanding. Jeg synes desuden også at grovvalsede havregryn er rigtig gode til müsli. Det er noget man må prøve sig frem med indtil man finder den helt rigtige blanding.)

Når du synes det har fået nok tages müslien af, så den kan køle af. Blandingen skal være sprød, gylden og lækker. Til sidst blandes rosiner i, og müslien er klar til brug.
Holdbarheden er ca 2-3 uger hvis det opbevares i en tæt lukket beholder, så lav evt. dobbeltportion, så du har til lang tid.

Hjemmelavet müsli

Til morgenskålen skal du bruge:

150 g. fromage frais
40 g. fersken
40 g. banan
30 g. hjemmelavet müsli
40 g. æblemos

Vej 150 g. fromage frais af og drys resten af ingredienserne på.

Så er der morgenmad!

– Retten mætter godt, så hvis du synes det er for meget kan du evt. undlade fersken og æblemos. Bananen synes jeg dog giver en dejlig sødme, som jeg ville savne hvis ikke den var der.

Kalorieoversigt
En skål med 150 g. fromage frais, 30 g. müsli, 40 g. fersken, 40 g. æblemos og 40 g. banan indeholder ca. 265 kalorier.

Advertisements

2 thoughts on “Morgenskålen

  1. Det ser lækkert ud 🙂
    Jeg er dog vild med græsk yoghurt, og hvis man holder sig til den med 2 % fedt i, tror jeg ikke det er den store synder.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s